Forfatter: Samson

Steak burrito

Store bøffer, stærk salsa, frisk guacamole og to slags ost. What’s not to love?

Steak burrito

5 from 1 vote
Recipe by Jacob Jørgsholm Course: Steak burritoCuisine: Wraps
Personer

3

Personer
Tilberedning

30

minutes
Samlet tid

30

minutes

Lad mig introducere et af de bedste måltider jeg længe har lavet! En lækker og greasy steak burrito.

Ingredienser

  • 2 stk bøffer af oksekød (ribeye eller filet)

  • 1 stk grøn peberfrugt

  • 1 stk medium stærk chili

  • 1 stk bøftomat

  • 3 stk avocadoer

  • 1 stk lime

  • 2 fed hvidløg

  • 1 stk rødløg

  • 2 spsk god olivenolie

  • 100 g rød cheddar ost

  • 50 g vesterhavsost

  • 3 store madpandekager

Vejledning

  • BØFFER
  • Krydr bøfferne med salt og peber. Svits dem af på en brandvarm pande i 3-4 minutter på hver side. Lad dem derefter hvile i 8-10 minutter. Slut evt. af med en god klat smør, som vist i videoen ovenfor. Steg bøfferne til rare-medium rare. 
  • Skær bøfferne i 1 cm. tykke skiver.
  • SALSA
  • Varm en pande på høj styrke uden fedtstof. Snit peberfrugterne, et fed hvidløg og halvdelen af chilien. Svits det af som vist i videoen ovenfor. 
  • Snit bøftomat og et halvt rødløg i små tern. Mix det hele i en blender til grov konsistens. Smag til med salt og peber.
  • GUACAMOLE
  • Rør groftsnittede avocadoer, 1 fed fintsnittet hvidløg, en halv fintsnittet chili, et halvt fintsnittet rødløg, et bundt groftsnittet koriander og to spsk. god olivenolie sammen indtil cremet konsistens. Smag til med salt og peber.
  • SAMLING
  • Riv ostene ud over madpandekagerne. Fordel derefter kød, salsa og guacamole ud over. Fold burritoen som vis i videoen ovenfor. Grill i en toaster eller på panden i 5-7 minutter indtil sprød.

Video

Har du prøvet denne opskrift? Tag et billede og tag @jacob_jorgsholm på instagram

Focaccia brød

Dette er opskriften på verdens bedste focaccia brød (med og uden ost), som jeg indtil nu har hemmeligholdt, da det er en så nem, fantastisk og unik opskrift på noget af det bedste brød, jeg nogensinde har smagt. Jeg lærte opskriften af min køkkenchef i Canada for 6 år siden. Siden da har jeg udviklet og udviklet på opskriften, så jeg nu kan vise jer det perfekte resultat.

Focaccia brød

5 from 7 votes
Recipe by Jacob Jørgsholm Course: Focaccia brødCuisine: Brød
Personer

8

Personer
Tilberedning

2

hours 
Samlet tid

2

hours 

Focaccia brødene kan bruges som burger boller, sandwich brød, eller bare skæres i skiver med et godt lag tandsmør. Brødet skal helst spises lunt og kan sagtens fryses ned. Du kan selv freestyle og f.eks. toppe brødet med hvidløg, salvie, pepperoni, feta, hvidløg, tomater, osv.

Ingredienser

  • 7.5 dl lunkent vand (optimalt 40º)

  • 35 g tørgær

  • 50 g sukker

  • 30 g finthakket rosmarin

  • 40 g flagesalt

  • 1200 g hvedemel

  • 2 dl god olivenolie

Vejledning

  • Put vand, tørgær og sukker i en mixer. Pisk svagt i 1 minut. Lad hæve i 10-12 minutter.
  • Tag en skål og tilføj halvdelen af rosmarinen, saltet og hvedemelet. Tilføj det hele i mixeren sammen med ½ dl olivenolie når tørgær, vand og sukker har hævet færdigt.
  • Mix det hele i mixeren på medium-lav styrke i 5-7 minutter. Dæk dejen med et viskestykke og lad det hæve til dobbelt størrelse (ca. 35-45 min, alt efter temperaturen i dit køkken)
  • Ælt dejen ud på en bordoverflade med lidt mel. Ælt i ca. 5 minutter. 
  • Fordel dejen i 8 boller af 250 g. Form bollerne som gjort i videoen ovenfor.
  • Gør bageplader klar med bagepapir og fedtstof. Fordel bollerne ud over bagepladen. Tilføj lidt fedtstof på bollerne og dæk med løst film. Lad dem nu hæve i ca. 12-15 minutter.
  • Slå bollerne ned med fingrene som gjort på videoen. Fordel massere af olivenolie, salt og rosmarin ud over. Top også gerne med andre ingredienser.
  • Bag i 15 minutter på 195 grader varmluft. Rotér halvvejs.

Video

Har du prøvet denne opskrift? Tag et billede og tag @jacob_jorgsholm på instagram

Buffalo wings med blue cheese dip

Nem, billig og spicy opskrift på den Amerikanske klassiker buffalo wings, som er bedre kendt som hot wings i Danmark. For en gang skyld har jeg ladet frituren stå, og bruger i denne opskrift kun ovnen og en hjemmelavet hot sauce glace til at lave kyllingevingerne ekstra sprøde og lækre

Buffalo wings med blue cheese dip

5 from 1 vote
Recipe by Jacob Jørgsholm Course: Buffalo wingsCuisine: Snack
Personer

6

Personer
Tilberedning

1

hour 
Samlet tid

1

hour 

Traditions tro servers mine buffalo wings med en fed og cremet blue cheese dip.

Ingredienser

  • 2 kg kyllingevinger

  • 3 spsk solsikkeolie

  • 3 spsk sennepspulver

  • 3 spsk paprika

  • 3 spsk hvidløgssalt

  • 1 spsk cayennepeber

  • 2 spsk bagepulver

  • 2 dl valgfri hot sauce

  • 150 g smør

  • 1 dl flydende honning

  • 1 fed hvidløg

  • 1.5 dl mayonnaise

  • 1.5 dl creme fraiche

  • 0.5 bdt purløg

  • 0.5 bdt citron

  • 50 g revet blue cheese

Vejledning

  • Del kyllingevingerne i to som vist i videoen ovenfor. Læg alle kyllingevingerne på et fad og dup dem med servietter. Jo tørre de er jo bedre, så du kan med fordel lade dem stå og tørre nogle timer inden de skal tilberedes.
  • Hvis du skal lave blue cheese dip, skal du smide osten i fryseren nu.
  • Tænd ovnen på 190 grader varmluft. Put vingerne i en skål. Tilsæt olie, sennepspulver, paprika, hvidløg salt, cayennepeber, bagepulver, salt og peber. Vend dem nænsomt sammen og fordel derefter på en bagerist med skindsiden nedad. Bag i 20 minutter.
  • Tænd ovnen på 190 grader varmluft. Put vingerne i en skål. Tilsæt olie, sennepspulver, paprika, hvidløg salt, cayennepeber, bagepulver, salt og peber. Vend dem nænsomt sammen og fordel derefter på en bagerist med skindsiden nedad. Bag i 20 minutter.
  • HOT SAUCE
  • Varm hot sauce, smør, 1 fed presset hvidløg og honning op i en pande. Pisk indtil saucen samles. Kog ned i 4-5 minutter på lav varme. Smag til med salt, peber og evt. lidt citron.
  • BLUE CHEESE DIP
  • Rør mayonnaise, creme fraiche, purløg, peber og saften fra en halv citron sammen. Tag osten ud af fryseren og riv den i. Bland det hele sammen, så det er klar til servering.
  • Tag kyllingevingerne ud af ovnen og put dem i en skål. Vend dem nænsomt sammen med hot saucen. Gem en lille del af hot saucen til pensling.
  • Skru ovnen op på 230 grader grill+varmluft (broil). Fordel de glaserede buffalo wings på en bagerist med skindsiden opad. Pensl skindsiden med det resterende hot sauce. Grill i ovnen i ca 3-4 minutter. Server!

Video

Har du prøvet denne opskrift? Tag et billede og tag @jacob_jorgsholm på instagram

Cheese & beef sticks med tomat dip

Når jeg har tømmermænd er der kun en kur; 2 panodiler, en kold kondivand, rødt kød og smeltet ost! Her er opskriften på det ultimative hangover feast: Cheese & beef sticks med en lækker tomat dyppelse.

Cheese & beef sticks med tomat dip

0 from 0 votes
Recipe by Jacob Jørgsholm Course: Cheese & beef sticks med tomat dipCuisine: Snack
Personer

4

Personer
Tilberedning

45

minutes
Samlet tid

45

minutes

Tomat dyppelsen er lavet ud af de rester jeg havde stående. Optimalt laves den på tomat, basilikum, hvidløg, skalotteløg og lidt chili. Retten kan sagtens forberedes og fryses inden den paneres og friteres – bare husk at lad dem tø i ca. 10 minutter inden de friteres, hvis de er dybfrosne.

Ingredienser

  • 8 skiver tyndskåret oksemørbrad (ca. 300 g)

  • 200 g gouda ost (eller en valgfri fast ost)

  • 50 g smør

  • 2 fed hvidløg

  • 1 stk skalotteløg

  • 0.5 stk chili

  • 1 dåse flåede/hakkede tomater

  • 1 dusk persille

  • 10 stk salvie blade

  • 2 spsk paprika

  • 1 spsk chiliflager

  • 2 spsk oregano

  • 1 l neutral olie til fritering

  • 200 g hvedemel

  • 5 stk æg

  • 2 dl sødmælk

  • 200 g pankorasp

  • 50 g fintrevet parmesan

  • 1 spsk hvidløgssalt

Vejledning

  • Skær oksemørbraden i 8 tynde skiver. Mas derefter ud, så de fylder mere.
  • Skær osten i 1 cm brede stave. Rul osten i kødet med lidt salt og peber og stil i fryseren i ca. 20-30 minutter.
  • Smelt smør på panden. Steg 2 fed revet hvidløg og 1 finthakket skalotteløg af på lav varme.
  • Put flåede tomater, chili, persille, salvie, chiliflager, 1 spsk oregano, 1 spsk paprika, salt og peber i en blender. Blend på høj styrke i 1 minut og tilføj til panden med hvidløg og skalotteløg. Lad den stå og reducere på lav varme i ca. 20 minutter.
  • Varm fritureolie til 180 grader.
  • Gør 3 skåle klar til panering. Første skål med hvedemel, salt og peber. Anden skål med 5 piskede æg og sødmælk. Tredje skål med panko rasp, 1 spsk oregano, 1 spsk paprika, 1 spsk hvidløgssalt, parmesan og salt og peber.
  • Tag kød og ost ud af fryseren. Dobbelt panér som vist i videoen ovenfor.
  • Fritér i 5 minutter. Lad dem hvile i 5 minutter og servér med tomat saucen!

Video

Har du prøvet denne opskrift? Tag et billede og tag @jacob_jorgsholm på instagram

Rodfrugtschips

Opskriften på de lækreste rodfrugtchips!Glem alt om chips i ovnen. Se i denne opskrift hvordan du på 25 minutter friterer lækre og sprøde rodfrugtchips i dette tilfælde jordskokkechips, der kan holde sig længe. Spis dem som snacks, smid dem ovenpå salaten eller i suppen.

Rodfrugtschips

0 from 0 votes
Recipe by Jacob Jørgsholm Course: RodfrugtschipsCuisine: Snacks
Personer

2

Personer
Forberedelse

10

minutes
Tilberedning

15

minutes
Samlet tid

25

minutes

Denne opskrift er lavet med jordskokker. Du kan dog sagtens bruge samme teknik og temperatur som beskrevet i opskriften med andre rodfrugter, og få det samme sprøde resultat.

Ingredienser

  • 4 runde jordskokker

  • 1 l fritureolie (brug evt. solsikkeolie)

  • termometer (valgfrit)

  • mandolinjern (valgfrit)

Vejledning

  • Skær jordskokkerne tyndt på mandolinjern. Alternativt skæres de tyndt med kniv.
  • Læg jordskokkerne i koldt vand i 10 minutter.
  • Varm olien til ca. 175 grader.
  • Tør jordskokke skiverne med rent viskestykke eller køkkenrulle. 
  • Friter jordskokke skiverne indtil olien stopper med at boble.
  • Tag chipsene op fra olien med hulske og fordel på rent viskestykke eller køkkenrulle.
  • Drys med salt og vent et par minutter. Så er der sprøde chips!

Video

Har du prøvet denne opskrift? Tag et billede og tag @jacob_jorgsholm på instagram

Mine 3 yndlings cocktails

Her er opskrifterne på mine 3 yndlings cocktails! Disse favoritter som er klassiske cocktail opskrifter med et frisk twist passer perfekt til 2020! Alle opskrifterne er dejligt nemme, du skal kun bruge isterninger og en shaker. Første opskrift er på en lakrids espresso martini – enhver restauratørs favorit cocktail, som både indeholder spiritus og koffein. Cocktail nr. 2 er en spicy passionfruit martini, som giver et fantastisk kick. Den tredje og sidste cocktail er perfekt til det kedelige vintervejr, nemlig en chestnut old fashioned.

Mine 3 yndlings cocktails

0 from 0 votes
Recipe by Jacob Jørgsholm Course: CocktailsCuisine: Drinks
Personer

1

Personer
Tilberedning

5

minutes
Samlet tid

5

minutes

Se i videoen ovenfor, hvordan man nemt kan shake sig frem til et lækkert resultat – uden at være professionel bartender. Alle favorit opskrifterne er også på mit menukort hos Feed Bistro. Velbekommen!

Ingredienser

  • Lakrids espresso martini
  • 3 cl espressoshot

  • 3 cl sød kaffelikør

  • 3 cl lakridssnaps eller lakridslikør

  • 3 stk kaffebønner til pynt

  • Spicy passionfruit martini
  • 4 cl passionsfrugt juice eller puré

  • 2 cl honning-chili snaps

  • 1 cl chili snaps

  • 1 cl vanilie vodka

  • 1 stk halv passionsfrugt til pynt

  • Chesnut old fashioned
  • 4 cl bourbon

  • 2 cl lime juice

  • 2 cl kastanie sirup eller likør

  • 3 dråber lemon/lime bitters

  • 2 stk amarena kirsebær

Vejledning

  • Lakrids espresso martini
  • Fyld dit martini glas med isterninger
  • Mix espressoshot, kaffelikør og lakridssnaps i shaker
  • Fyld shaker med is og ryst hårdt 18-20 gange
  • Server med 3 kaffebønner på toppen af skummen 
  • Spicy passionfruit martini
  • Fyld dit martini glas med isterninger
  • Halver passionsfrugten. Gem den ene halvdel til anretning. Skrab indmaden ud af den anden halvdel og put i shakeren sammen med honning-chili snaps, chili snaps, vanilje vodka og passionsfrugt juice
  • Fyld shaker med is og ryst hårdt 18-20 gange
  • Server med den halve passionsfrugt som garniture
  • Chesnut old fashioned
  • Mix bourbon, lime juice, kastanielikør og lemon/lime bitters i shaker
  • Fyld shaker med is og ryst hårdt 18-20 gange
  • Anret i cylinderformet glas fyldt med is
  • Top med 1-2 amarena kirsebær

Video

Har du prøvet denne opskrift? Tag et billede og tag @jacob_jorgsholm på instagram

Hvid pizza sauce

Her er opskriften på en cremet hvid pizza sauce, lavet på smør, mælk, fløde, mozzarella, parmesan, hvidløg, citron, basilikum og rosmarin. Pizzasaucen går perfekt til mange slags pizzaer – jeg bruger den blandt andet til min kartoffel & pesto pizza, samt min oksecarpaccio pizza.

Hvid pizza sauce

0 from 0 votes
Recipe by Jacob Jørgsholm Course: Hvid pizza sauceCuisine: Teknikker, Pizza
Tilberedning

15

minutes
Samlet tid

15

minutes

Pizzasaucen går også fantastisk som pastasauce. Følg med på min Youtube-kanal og hjemmeside, hvor der er opskrifter på pizzadej, pizza sauce og et hav af lækre pizzaer!

Ingredienser

  • 100 g smør

  • 2 fed hvidløg

  • 4 spsk hvedemel

  • 3 kviste frisk rosmarin

  • 3 kviste frisk basilikum

  • 3 dl sødmælk

  • 1 dl piskefløde

  • 0.5 stk citron

  • 20 g parmesan

  • 40 g revet mozarella

Vejledning

  • Smelt smør i en gryde. Tilsæt to fed revet hvidløg og svits af i 2-3 minutter. 
  • Tilsæt 4 spsk mel. Pisk et par minutter. Tilsæt mælk og fløde lidt efter lidt imens der piskes. Pisk indtil lækker og cremet konsistens.
  • Tilsæt krydderurter, salt og peber, citronskal og saft.
  • Sluk for varmen. Tilsæt mozzarella og parmesan. Pisk indtil osten er opløst.

Video

Har du prøvet denne opskrift? Tag et billede og tag @jacob_jorgsholm på instagram

Cowboy Toast

Så blev det tid til en rigtig dansk fastfood klassiker fra da jeg var barn. En vaskeægte cowboy toast. Vi kommer med vores eget bud på en nytænkende og greasy dobbeltdækker udgave af en cowboy toast.

Cowboy Toast

3 from 3 votes
Recipe by Jacob Jørgsholm Course: Cowboy ToastCuisine: Fastfood, sandwich
Personer

4

Personer
Tilberedning

30

minutes
Samlet tid

30

minutes

Husk at sætte en halv time af på sofaen efter du har indtaget denne kaloriebombe!

Ingredienser

  • Massere af smør til stegning

  • 1 stk løg

  • 3 fed hvidløg

  • 2 spsk  brun sirup (brug evt. brun farin)

  • 2 dl hvidløgsmayo (brug evt. aioli)

  • 1 spsk worchestersauce

  • 1 spsk soya sauce

  • 2 spsk  dijon sennep

  • 400 g hakket oksekød (10%)

  • 2 spsk løgpulver

  • 100 g revet cheddar

  • 50 g modnet ost (vi bruger gamle ole!)

  • 6 skiver toastbrød

  • 2 stk æg (valgfrit)

Vejledning

  • Bløde løg
  • Snit løg i store ringe. Snit hvidløg groft. Svits af på en varm pande med lidt olivenolie, salt og peber. Efter et par minutter på hård varme skrues komfuret ned til medium styrke. Tilsæt en en spsk smør og en spsk brun sirup eller brun farin og lad løgene blive bløde.
  • Dressing
  • Rør hvidløgsmayo, worchestersauce, soya sauce, 1 spsk dijon sennep og en spsk brun sirup/farin sammen.
  • Bøffer
  • Ælt kødet sammen med salt, peber og løgpulver. Form 4 firkantede bøffer, som er ca. en cm større en brødet. 
  • Brun bøfferne af på en varm pande med smør i ca. 2 minutter på hver side. Tag bøfferne af og dæk dem i de to slags revet ost.
  • Samling
  • Steg to stykker toastbrød af i smør, så de bliver sprøde (skal bruges som midterstykker. 
  • Smør nederste stykke toastbrød med lidt dijon sennep. Kom derefter en bøf med ost ovenpå. Top med bløde løg og den sprøde skive toastbrød. Derefter godt med den hjemmerørte mayonnaise, endnu en bøf med ost, bløde løg og en sidste skive toastbrød.
  • Steg på en medium varm pande i 5-8 minutter under pres. Top evt. med et spejlæg!

Video

Har du prøvet denne opskrift? Tag et billede og tag @jacob_jorgsholm på instagram

Pizzasauce

En perfekt pizzasauce sætter standarden til en perfekt pizza! Her er min opskrift på verdens nemmeste og bedste pizzasauce. Følg med på min Youtube kanal og hjemmeside, hvor der er opskrifter på pizzadej og et hav af lækre pizzaer!

Pizzasauce

4 from 2 votes
Recipe by Jacob Jørgsholm Course: PizzasauceCuisine: Pizza
Antal

4

Pizzaer
Tilberedning

5

minutes
Samlet tid

5

minutes

Pizzasaucen kan holde sig en hel uge på køl. Se videoen ovenfor for yderligere inspiration. Pizzasaucen er også et godt alternativ til en god pastaret med denne sauce og lidt friskrevet mozzarella.

Ingredienser

  • 2 dåser flåede tomater

  • 1 bdt frisk basilikum

  • 4 fed hvidløg

  • 1 stk skalotteløg

  • 1 spsk sukker

  • 1 spsk salt

  • 1 spsk chiliflager

  • 3 spsk god olivenolie

Vejledning

  • Dræn størstedelen af væsken fra de flåede tomater. Hæld resten i en blender eller food processor. Tilføj basilikum, hvidløg, skalotteløg, sukker, salt, chiliflager og olivenolie.
  • Blend på hård styrke i 2-3 minutter.

Video

Har du prøvet denne opskrift? Tag et billede og tag @jacob_jorgsholm på instagram

Pizzadej

Her er opskriften på en nem og perfekt pizzadej. Med ca. 20 minutters forberedelsestid og 30-40 minutters hævning, har du med denne opskrift en helt perfekt italiensk pizzadej på en time. På min hjemmeside og Youtube kanal ligger der også en opskrift på den perfekte pizzasauce på kun 5 minutter. De kommende dage kommer der et hav af lækre pizza opskrifter. Følg med!

Pizzadej

4 from 7 votes
Recipe by Jacob Jørgsholm Course: PizzadejCuisine: Teknik
Antal

6

pizzaer
Tilberedning

1

hour 
Samlet tid

1

hour 

Jeg har selv arbejdet med at lave pizzaer i nogle måneder i Canada, og har brugt flere fantastiske opskrifter. Alle opskrifterne havde dog det tilfælles, at de skulle hæve minimum 24 timer. Nu har jeg endelig knækket koden til den perfekte opskrift på kun en time!

Ingredienser

  • 800 g hvedemel

  • 200 g fint semolina mel

  • 15 g salt

  • 15 g tørgær

  • 15 g rørsukker

  • 5 spsk god olivenolie

  • 6,5 dl lunkent vand

Vejledning

  • Bland mel, semolina mel og salt sammen. 
  • Bland tørgær, rørsukker, lunkent vand og olivenolie sammen i en skål. Pisk nænsomt et par sekunder. Lad det stå i 5 minutter.
  • Fordel et “bjerg” af mel, semolina mel og salt på bordet. Lav et stort hul i midten. Hæld stille og roligt vand blandingen i midten imens der piskes med en gaffel. Se hvordan jeg gør i videoen ovenfor.
  • Ælt til sidst dejen med hænderne, til en lækker og blød dej er formet. Put dejen i en skål med lidt mel i bunden og drys lidt mel ud over. Tag et varmt dampene viskestykke og dæk skålen. Stil skålen til hævning et varmt sted og lad den hæve til dobbelt størrelse (ca. 30-60 minutter).
  • Ælt dejen ud på en bordoverflade med mel og slå luften ud. Fordel og form 6 lige store portioner. Form pizzaerne som vist på videoen eller sæt dejen på køl med film indtil den skal bruges.

Video

Har du prøvet denne opskrift? Tag et billede og tag @jacob_jorgsholm på instagram


Jacob Jørgsholm

Ejer af Feed Bistro på Vesterbro. Selvlært kok og køkkenchef med 10+ års erfaring i at drive cateringvirksomhed og restaurant. Derudover har jeg arbejdet på en række restauranter i Australien og Canada – og er nu klar til at videregive alt, hvad jeg har lært!