Chimichurri steak

april 11, 2021


Her er en lækker, farverig og nuanceret opskrift til dig der elsker rødt kød. Chimichurri er en fantastisk smagsbombe af en sauce lavet på friske krydderurter. Saucen kommer fra det sydamerikanske køkken og er genial til grillbordet og passer til alt slags rødt kød!

Chimichurri steak

5 from 2 votes
Recipe by Jacob Jørgsholm Course: Chimichurri steakCuisine: Forret, Hovedret
Personer

2

Personer
Tilberedning

30

minutes
Samlet tid

30

minutes

Saucen kan med fordel laves dagen før og holder sig frisk og lækker i op til tre døgn på køl. Igen her, kan du sagtens freestyle med opskriften og sætte dit eget præg. Så længe du har surt, sødt og stærkt med, kan du sagtens tilsætte andre krydderier eller krydderurter.

Ingredienser

  • 300 g okseinderlår (eller anden udskæring)

  • 1 spsk cayennepeber

  • 1 spsk hvidløgssalt

  • 2 fed hvidløg

  • 1 tsk rørsukker (brug evt. almindelig sukker)

  • 1 bdt koriander

  • 1 bdt persille

  • 1 stk lime

  • 0.5 stk chili

  • 0.5 stk skalotteløg

  • 2 spsk olivenolie

Vejledning

  • Krydr kødet med salt, peber, hvidløg salt og cayennepeber. Stil kødet til side.
  • Mos hvidløg og sukker i en morter indtil sukker er opløst.
  • Pluk koriander og persille. Tilsæt i morteren og mos.
  • Riv limeskal, snit skalotteløg og chili fint. Tilsæt i morteren og mos. 
  • Tilsæt lime juice, olivenolie, salt og peber, og mos en sidste gang med morteren. Wrap den og stil chimichurri saucen på køl.
  • Steg kødet på hård varme med smør og evt. hvidløg. 
  • Lad kødet hvile. Skær i tynde skiver og anret med chimichurri.

Video

Har du prøvet denne opskrift? Tag et billede og tag @jacob_jorgsholm på instagram


Jacob Jørgsholm

Ejer af Feed Bistro på Vesterbro. Selvlært kok og køkkenchef med 10+ års erfaring i at drive cateringvirksomhed og restaurant. Derudover har jeg arbejdet på en række restauranter i Australien og Canada – og er nu klar til at videregive alt, hvad jeg har lært!