Her er opskrifterne på mine 3 yndlings cocktails! Disse favoritter som er klassiske cocktail opskrifter med et frisk twist passer perfekt til 2020! Alle opskrifterne er dejligt nemme, du skal kun bruge isterninger og en shaker. Første opskrift er på en lakrids espresso martini – enhver restauratørs favorit cocktail, som både indeholder spiritus og koffein. Cocktail nr. 2 er en spicy passionfruit martini, som giver et fantastisk kick. Den tredje og sidste cocktail er perfekt til det kedelige vintervejr, nemlig en chestnut old fashioned.

Se i videoen ovenfor, hvordan man nemt kan shake sig frem til et lækkert resultat – uden at være professionel bartender. Alle favorit opskrifterne er også på mit menukort hos Feed Bistro. Velbekommen!

Ingredienser

1 person

Lakrids espresso martini
  • 3 cl espressoshot
  • 3 cl sød kaffelikør
  • 3 cl lakridssnaps eller lakridslikør
  • 3 kaffebønner
  Spicy passionfruit martini
  • 4 cl passionsfrugt juice eller puré
  • 2 cl honning-chili snaps
  • 1 cl chili snaps
  • 1 cl vanilje vodka
  • 1 passionsfrugt
  Chestnut old fashioned
  • 4 cl bourbon
  • 2 cl lime juice
  • 2 cl kastanie sirup eller likør
  • 3 dråber lemon/lime bitters
  • 1-2 amarena kirsebær

Fremgangsmåde

5 minutter

Lakrids espresso martini
  1. Fyld dit martini glas med isterninger
  2. Mix espressoshot, kaffelikør og lakridssnaps i shaker
  3. Fyld shaker med is og ryst hårdt 18-20 gange
  4. Server med 3 kaffebønner på toppen af skummen 
  Spicy passionfruit martini
  1. Fyld dit martini glas med isterninger
  2. Halver passionsfrugten. Gem den ene halvdel til anretning. Skrab indmaden ud af den anden halvdel og put i shakeren sammen med honning-chili snaps, chili snaps, vanilje vodka og passionsfrugt juice
  3. Fyld shaker med is og ryst hårdt 18-20 gange
  4. Server med den halve passionsfrugt som garniture
  Chestnut old fashioned
  1. Mix bourbon, lime juice, kastanielikør og lemon/lime bitters i shaker
  2. Fyld shaker med is og ryst hårdt 18-20 gange
  3. Anret i cylinderformet glas fyldt med is
  4. Top med 1-2 amarena kirsebær