Så er vi igang igen efter 3 ugers pause, hvor jeg har holdt fokus på at genåbne min restaurant, Feed Bistro. Efter stor efterspørgsel kommer her vores nye serie “Middag på 10 minutter”, inspireret af mit store idol Gordon Ramsay, hvor jeg på tid laver nemme og budgetvenlige retter. I anden episode laver jeg mexicanske fish tacos med chili mayo og en frisk og spicy salsa.

Mine fish tacos blev rimeligt spicy. Er du ikke til dette bør jalapenos og evt. chili undlades i opskriften.

Ingredienser

2-4 personer

  • 300 g hvid fisk (torsk, kulmule eller lign)
  • 1 l neutral olie til fritering
  • 300 g hvedemel
  • 2 spsk hvidløgspulver
  • 2 spsk paprika
  • 2 spsk karrypulver
  • 25 cl mørk øl
  • 1 æg
  • ½ rød chili
  • ½ rødløg 
  • 1 fed hvidløg
  • 1 avocado
  • 50 g dåsemajs
  • 1 lime
  • 1 teske rørsukker
  • 1 bøftomat
  • 1 bdt koriander
  • 1 spsk jalapenos
  • 50 g fetaost
  • 4 tacos
  • 2 spsk creme fraiche
  • 2 spsk mayonnaise
  • 1 spsk chilisauce

Fremgangsmåde

15 minutter

  1. PANERET FISK: Skær 4 lige store stykker fisk (ca 75 g. pr. stk)
  2. Varm en gryde med olie til ca. 175 grader.
  3. Bland 150 g hvedemel, 1 teske salt, 1 teske peber, 1 spsk hvidløgspulver, 1 spsk paprika og 1 spsk karry sammen i en skål. Vend fisken i og drys af.
  4. Bland 150 g hvedemel, 1 teske salt, 1 teske peber, 1 spsk hvidløgspulver, 1 spsk paprika, 1 spsk karry, 25 cl øl og 1 æg sammen i en skål. Pisk indtil cremet og fri for klumper. Vend fisken i og friter derefter i ca. 5 minutter. Vend undervejs.
  5. SALSA: snit chili, rødløg, tomat, avocado, koriander, jalapenos og hvidløg fint og put i en skål. Tilsæt majs, saften fra en lime, 1 teske rørsukker. Smuldr feta i skålen og rør godt sammen. 
  6. CHILI MAYO: bland creme fraiche, mayonnaise og chilisauce.
  7. Varm tacos i ovnen eller på panden i 1-2 minutter. Servér som vist i videoen ovenfor!