Opskrift på tatar af oksekød. Jeg har taget en velkendt dansk klassiker og tilført mit eget touch. Her er min hjemmerørte oksetatar på smørristet rugbrød med tørret parmesan, estragon mayo og friteret salvie og kapers. Smager helt fantastisk!

Jeg laver tataren på oksemørbrad. Du kan sagtens lave det på enhver anden udskæring uden fedt. Du behøver nødvendigvis ikke både have sprød parmesan og friteret salvie og kapers – men jeg synes det er lækkert når der er noget sprødt til at stå imod den bløde og lækre tatar.

Ingredienser

4 personer

  • 300 g oksemørbrad
  • 1 bdt purløg
  • 1 forårsløg (kun toppen)
  • ½ skalotteløg
  • 1 bdt persille
  • 1 citron
  • Tabasco
  • Worchestersauce
  • 4 spsk dijon sennep
  • 1 bdt estragon
  • 3 æggeblommer
  • 3 dl neutral olie + ½ L til fritering
  • 50 g groft revet parmesan
  • 1 bdt salvie
  • 1 dl hvedemel
  • 1 håndfuld kapers
  • 50 g smør
  • 4 skiver rugbrød

Fremgangsmåde

45 minutter

  1. TATAR: Snit oksekød, purløg, forårsløg, skalotteløg og persille fint og put i en skål. Vent med at mix. Riv skallen fra en citron og tilføj 15 dråber tabasco, to spsk worchestersauce og to spsk dijon sennep.
  2. ESTRAGONMAYO: Snit estragon fint. Pisk æggeblommer. Tilsæt lidt efter lidt olie. Tilsæt 2 spsk dijon sennep, saften fra en halv citron, 5 dråber tabasco og smag til med salt og peber.
  3. SALVIE, KAPERS OG PARMESAN: Riv parmesan groft. Fordel udover et stykke bagepapir. Bag i ca. 10 minutter på 150 grader varmluft. Varm olien til fritering til ca. 180 grader. Pluk salvie og fritér i ca. 1 minut. Krydr med salt. 
  4. SMØRSTEGT RUGBRØD: Varm smør på en medium varm pande. Steg rugbrødet i ca. 4-5 minutter på hver side. Krydr med salt og peber. Vend kapers i hvedemel. Friter i ca. 1 minut.
  5. SAMLING: Rør tataren sammen med saften fra ½ citron, ½ dl estragonmayo, salt og peber. Anret tataren på rugbrødet. Top med estragonmayo, salvie, kapers og sprød parmesan.