Opskriften på de lækreste rodfrugtchips!
Glem alt om chips i ovnen. Se i denne opskrift hvordan du på 25 minutter friterer lækre og sprøde rodfrugtchips i dette tilfælde jordskokkechips, der kan holde sig længe. Spis dem som snacks, smid dem ovenpå salaten eller i suppen.

Denne opskrift er lavet med jordskokker. Du kan dog sagtens bruge samme teknik og temperatur som beskrevet i opskriften med andre rodfrugter, og få det samme sprøde resultat.

Ingredienser

2 personer

  • 4 runde jordskokker
  • 1 L fritureolie eller solsikkeolie
  • Termometer (valgfrit)
  • Mandolinjern (valgfrit)

Fremgangsmåde

25 min

  1. Skær jordskokkerne tyndt på mandolinjern. Alternativt skæres de tyndt med kniv.
  2. Læg jordskokkerne i koldt vand i 10 minutter.
  3. Varm olien til ca. 175 grader.
  4. Tør jordskokke skiverne med rent viskestykke eller køkkenrulle. 
  5. Friter jordskokke skiverne indtil olien stopper med at boble.
  6. Tag chipsene op fra olien med hulske og fordel på rent viskestykke eller køkkenrulle.
  7. Drys med salt og vent et par minutter. Så er der sprøde chips!