Her er min opskrift på en rigtig britisk bodega klassiker. Shepherd’s Pie. En bund af lækker lammekødsauce toppet med en hård kartoffelmos lavet på to slags ost.. Den ligger lige til højrebenet! Opskriften tager maks 45 minutter at lave, og kan snildt holde sig på køl 3-4 dage.

En klassisk Shepherd’s Pie er naturligvis lavet på lammekød. Hvis ikke du har mulighed for at købe lammekød, eller ikke kan lide det, kan du bruge hakket oksekød. Det kan også blive rigtig lækkert.

Ingredienser

4 personer

  • 1 kg hakket lammekød
  • 5 store bagekartofler
  • 3-5 gulerødder
  • 1 stort løg
  • 4 fed hvidløg
  • 1,5 spsk paprika
  • 1 ds tomatpure
  • 2 dl rødvin
  • 1 bdt persille
  • 1 bdt frisk timian
  • 2 dl okse eller kyllingefond(2 terninger opløst i 2 dl vand)
  • 1 dl fine ærter
  • 75 g gouda ost
  • 75 g parmesan
  • 100 g smør
  • 3 æggeblommer

Fremgangsmåde

45 minutter

  1. Svits lammekød af på hård varme i en bred gryde med olivenolie.
  2. Sæt vand over til at koge kartofler. Skræl kartoflerne og kog indtil bløde.
  3. Riv hvidløg, løg og gulerødder. Tilføj til gryden med kød. Tilsæt også paprika, salt og peber.
  4. Tilsæt tomatpuré. Steg i ca. 5 minutter. Tilsæt derefte rødvin og lad det koge ned til næsten alt væsken er fordampet.
  5.  Tilsæt vand/fond. Kog ned igen.
  6. Tilsæt ærter, persille og timian. Smag til med salt og peber. Sluk for komfuret.
  7. Tag kartoflerne op fra gryden. Lad dem dampe af i 5 minutter. 
  8. Riv parmesan og gouda ost.
  9. Pres kartoflerne og mix med de to slags revet ost, smør, salt og peber. Pisk sammen med 3 æggeblommer, til lækker og stiv konsistens. Fyld den på en sprøjtepose.
  10. Anret din Shepherds Pie med lammekød saucen i bunden og kartoffelmos på toppen.
  11. Bag i ovnen i 15 minutter på 200 grader varmluft.