Tomatbruschetta er efterhånden en sand tapas klassiker! Jeg har altid elsket tomatbruschetta, og har brugt mange år på at perfektionere den helt optimale opskrift. Følger du denne opskrift, kan du være stensikker på en nem og super lækker tomatbruschetta!

OPSKRIFT: 9:05 I VIDEOEN OVENFOR

Tomat-mixen kan sagtens laves dagen før, men brug aldrig salt før 15 minutter inden servering, da saltet trækker væsken ud af tomaterne. Den røgede mozzarella ost jeg bruger(Scarmoza), kan købes hos ostehandleren eller i italienske delikatessebutikker. Hvis ikke du kan skaffe det, kan du sagtens bruge normal bøffelmozzarella.

Ingredienser

4-6 personer

  • 250 g cherrytomater (gerne forskellige farver)
  • 1 skalotteløg
  • 2-3 fed hvidløg
  • 1 bundt frisk basilikum
  • 50 g friskrevet parmesanost
  • ½ dl god olivenolie 
  • 100 g røget mozzarella (eller frisk mozzarella)
  • Brød

Fremgangsmåde

20 minutter

  1. Halver tomaterne
  2. Snit skalotteløg fint og riv/pres hvidløg
  3. Snit basilikum groft (se mine tips i videoen!)
  4. Riv parmesanosten
  5. Tilføj olivenolie, mix alt sammen og smag til med salt og peber.
  6. Skær brødet i tykke skiver. Rist i ovnen 3-5 minutter på 200 grader til det er sprødt.
  7. Tag brødet ud af ovnen og put mozzarellaen på. Put det nu tilbage i ovnen 3-5 minutter, indtil osten er smeltet.
  8. Tag brødet ud af ovnen og anret med tomat-mixen