Go Back
+ servings

Meatball Sandwich

I en munter aftenstemning prøver jeg at efterligne min gamle yndlings sandwich fra min tid i Australien. Nemlig den billige Subway footlong “Meatball Sub”. Jeg laver de vildeste kødboller med blandt andet ristede løg, mascarpone og parmesanost. En klassisk tomatsauce med massere af kraft. Alt bagt sammen i et baguette med smeltet mozzarella.
Tilb. tid 40 min
Ret Fastfood, Hovedret
Antal 8 personer

Ingredienser
  

  • 2 baguettes
  • 500 g hakket oksekød (8-12%)
  • 500 g hakket svinekød (8-12%)
  • 1 bdt persille
  • 8 fed hvidløg
  • 2 spsk dijon sennep
  • 2 æg
  • 4 spsk mascapone
  • 120 g parmesan
  • 1 dl rasp (tilsæt mere hvis farsen er for våd)
  • 2 dl knuste ristede løg
  • 1 spsk chiliflager
  • 1 løg
  • 1 dl soltørrede tomater
  • 1 ds tomatpuré
  • 2 ds hakkede tomater
  • 1-2 spsk balsamicoeddike
  • 1 bdt frisk basilikum
  • 2 friske mozzarella

Sådan gør du
 

  • KØDBOLLER: Bland hakket oksekød, svinekød, groftsnittet persille, 4 fed presset hvidløg, dijonsennep, æg, mascarpone, halvdelen af parmesanosten, rasp, ristede løg, chiliflager, salt og peber sammen. Rør derefter sammen til en lækker fars.
  • Form 8 runde kødboller. Steg dem af på en brandvarm pande med olie, til de er gyldne. Færdiggør kødbollerne i ovnen i ca. 5-8 minutter. Behold panden på blusset til saucen.
  • TOMATSAUCE: Steg fintsnittet løg af sammen med de sidste 4 fed presset hvidløg. Efter 3-4 minutter tilsættes groftsnittede soltørede tomater og salt og peber. Tilsæt også tomatpuré. Steg af i et par minutter mere.
  • Tilsæt hakkede tomater og balsamico eddike. Lad nu saucen simre i 10 minutter. Til sidst røres groft snittet basilikum i. 
  • SAMLING: Skær brødet over på midten. Fordel kødbollerne ud over brødet. Derefter hældes sauce udover (se hvordan i videoen ovenfor).
  • Fordel en skive mozzarella udover hver kødbolle. Drys den anden halvdel revet parmesan udover. Bag i ovnen på “broil” i ca. 6-7 minutter. 
Har du prøvet denne opskrift? Nævn @jacob_jorgsholm på instagram