Skip to main content

Kartoffel Pizza

maj 12, 2021

Verdens bedste vegetariske pizza! Her er opskriften på min kartoffel & pesto pizza. Papirstynde kartofler, hvid pizzasauce, fetaost, rosmarin og hjemmelavet pesto. En dejlig let pizza, der f.eks. kan deles som en forret eller spises som et alternativ til hvidløgsbrød.

Kartoffel Pizza

2 from 8 votes
Recipe by Jacob Jørgsholm Course: Kartoffel pizzaCuisine: Italien
Personer

1

stk
Tilberedning

30

minutes
Samlet tid

30

minutes

Følg med på min Youtube kanal og hjemmeside, hvor der er opskrifter på pizzadej, pizza sauce og et hav af lækre pizzaer!

Ingredienser

  • 6 stk aspargeskartofler

  • 60 g feta

  • 1 bdt rosmarin

  • hvid pizzasauce (se min opskrift her på siden!)

  • pizzadej (se min opskrift her på siden!)

  • 50 g pinjekerner

  • god olivenolie

  • 0.5 bdt frisk basilikum

  • 3 fed hvidløg

  • 25 g fintrevet parmesan

  • 0.5 stk citron

Vejledning

  • Sæt en gryde med saltet vand over.
  • Snit kartofler papirtyndt (jeg bruger et mandolinjern). Når vandet koger, tages gryden af varmen. Put kartoflerne i vandet i 5-7 minutter. Derefter tages kartoflerne op ad vandet og fordeles ud over et rent viskestykke. Lad dem tørre.
  • Ælt pizzadejen ud. Fordel den hvide pizzasauce udover. Herefter fordeles kartoflerne ud over – lad dem overlappe hinanden med ca. ½ cm. Smuldr feta ud over og pluk lidt rosmarin. Færdiggør med lidt olivenolie og bag i ovnen i ca. 7-9 minutter på 250 grader varmluft.
  • PESTO
  • Varm pande med olivenolie. svits pinjekernerne af med salt og peber, til de er sprøde.
  • Put basilikum, hvidløg, rosmarin, parmesan, saften fra en halv citron, de stegte pinjekerner og ca. 1 dl god olivenolie i en blender eller Thermomix.
  • Tag pizzaen ud af ovnen og færdiggør med pesto.

Video

Har du prøvet denne opskrift? Tag et billede og tag @jacob_jorgsholm på instagram