Moules Frites med ovnbagte fritter og urtebrød
april 11, 2021
I dag laver jeg mit yndlings sommermåltid. Moules frites i en suppe med chorizo, kantareller og en masse andre lækkerier. Jeg serverer min moules frites med ovnbagte pommes frites og det mest fantastiske urte-hvidløgsbrød.
Moules Frites med ovnbagte fritter og urtebrød
4
Personer30
minutes45
minutes1
hour15
minutesMuslinger, hvidvin, kantareller og chorizo går normalt ikke hånd i hånd, men jeg kan love at det smager fuldstændigt himmelsk i denne ret!
Ingredienser
4 stk bagekartofler
1 bdt frisk rosmarin
olivenolie
1 stk løg
5 fed hvidløg
1 stk tørret chorizopølse
1 stk chili
1 stk porre
2 stk forårsløg
4 stk små gulerødder
100 g kantareller
9 stk cherry tomater
0.5 flaske tør hvidvin
1 stk grøntsagsbouillonterning
1 bdt persille
1 kg blåmuslinger
1 stk baguette (brug evt flute)
50 g gammelknas (brug evt parmesanost)
1 stk citron
Vejledning
- Pommes frites
- Skær kartoflerne i 1 cm brede stave. Læg dem i koldt vand i min 30 minutter. Se mine tips og tricks i videoen ovenfor.
- Efter min 30 minutter, hældes vandet fra kartoflerne. Skyl kartoflerne endnu en gang i koldt vand. Fordel kartoflerne ud over et viskestykke, og sørg for alle kartoflerne er knastørre inden næste step påbegyndes.
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Lad en bageplade med bagepapir stå i ovnen.
- Vend pommes frites i 3-4 spsk olivenolie, salt og et halvt bundt finthakket rosmarin. Fordel udover den varme bageplade. Bag i ca. 35 minutter. Halvvejs vendes alle pommes frites.
- Suppe og muslinger
- Varm en stor gryde med 3-4 spsk. olivenolie på medium-høj varme. Snit løg og 3 fed hvidløg fint og svits af på panden med lidt friskkværnet peber.
- Snit chorizo i små tern og tilsæt gryden. Snit chili, porre, 1 forårsløg og gulerødder fint og tilsæt gryden. Steg af på medium-høj varme i ca. 5-7 minutter.
- Rens kantareller og tilsæt gryden.
- Halver cherrytomaterne og tilsæt gryden.
- Deglacer gryden med en halv flaske hvidvin. Kog hvidvinen ned i 6-8 minutter på høj varme.
- Tilsæt grøntsagsbouillonterningen og 1-2 dl vand, sæt låg på gryden og lad det simre på lav varme i 15 minutter.
- Tilsæt 4 dl piskefløde og sæt låg på igen og lad den simre.
- Smag suppen til med citron, persille, salt og peber.
- Rens muslingerne som vist i videoen ovenfor.
- Tilsæt muslingerne til gryden og rør godt rundt. Sæt låg på gryden og lad dem koge/dampe på medium varme i 5-6 minutter eller til muslingerne har åbnet sig.
- Urtebrød
- Put 1 teske salt, et halvt bundt rosmarin, toppen fra et forårsløg, 2 fed hvidløg, persille, og 3-4 spsk olivenolie i en morter eller blender. Mix det hele sammen til en grov puré.
- Skær 4 tykke skiver brød og fordel urtemixen udover. Riv ost ud over og bag i 4-5 minutter på 200 grader varmluft.
Video
Har du prøvet denne opskrift? Tag et billede og tag @jacob_jorgsholm på instagram
Recipe Card plugin by WPZOOM