Skip to main content

Forfatter: Samson

Beef Wellington

Beef Wellington er – efter min mening – en af de lækreste retter, man overhovedet kan lave. Siden jeg som 10-11 årig for første gang så Gordon Ramsey råbe i køkkenet i Hell’s Kitchen, har jeg været betaget af hans signaturret: Beef Wellington. Udover den fantastiske smag og præsentation er jeg også meget fascineret af det præcise håndværk bag retten. 

Beef Wellington

4 from 24 votes
Recipe by Jacob Jørgsholm Course: Beef WellingtonCuisine: Britisk
Personer

4

Personer
Forberedelse

30

minutes
Tilberedning

2

hours 
Samlet tid

2

hours 

30

minutes

Du kan sagtens rulle og færdiggøre din Beef Wellington dagen før, du sætter den i ovnen.

Ingredienser

  • 550 g oksemørbrad (midterstykket giver det bedste resultat) (500-600g)

  • 3 spsk dijon-sennep

  • 1 spsk brun farin (brug evt. mørk sirup)

  • 300 g 300 g blandede svampe (fx. champignoner og østershatte)

  • 3 stilke frisk rosmarin

  • 6 fed hvidløg

  • 1 helt hvidløg

  • 50 g smør

  • 1 dl rødvin

  • 5 skiver parmaskinke (5-6)

  • 1 rulle butterdej (lav selv eller køb færdiglavet)

  • 3 stk æggeblommer

Vejledning

  • Puds mørbrad. Portioner og krydr med salt og peber.
  • Varm pande med olie på høj varme. Svits mørbraden af på alle sider til en flot gyldenbrun farve. Behold panden med fedtstof, da det giver en god smag til svampemixen, du om lidt skal stege af.
  • Rør sennep og brun sirup/farin sammen. Pensel derefter på mørbraden og stil tilbage på køl.
  • SVAMPEDUXELLES
  • Rens og hak svampe groft. Pluk rosmarin og salvie og pil hvidløg. Derefter steges alt af på den varme pande fra oksekødet.
  • Efter det meste væske er stegt ud tilføjes rødvin. Steg i yderligere 10 minutter.
  • SAMLING AF WELLINGTON
  • Tænd ovnen på 225 grader varmluft. Læg et stort stykke film ud på bordet.
  • Fordel parmaskinke ud på filmen(som vist i videoen ovenfor). Sørg for at skiverne overlapper hinanden, og at der er plads til, at den kan rulles hele vejen rundt om mørbraden. Brug dejskraber til at fordele svampemix ud på skinken med ca. 1 cm ud til kanten af skinken.
  • Læg den senneps indsmurte oksemørbrad i midten. Rul derefter til en stram og tæt rulle. Hellere rul et par gange for meget!
  • Rul butterdejen ud på bagepapir, så den kan nå hele vejen rundt om mørbraden + ca. 1-2 cm. Læg et stort stykke film ud på bordet og flyt butterdejen over.
  • Pensel æggeblommer 2-3 cm rundt i alle kanter af butterdejen. Fjern film fra mørbraden og læg midt på butterdejen. Lav samme øvelse som før, og rul mørbraden i butterdej, luk enderne og bunden tæt.
  • Pensl butterdejen hele vejen rundt med æggeblomme. Rids butterdejen nænsomt med gaffel for dekoration.
  • Sæt stegetermometer i midten Wellington og bag ca. 20-25 min.
  • Når Wellingtonen rammer en kernetemperatur på 36 grader (for perfekt medium-rare) tages den ud og hviler i 12-15 minutter til den rammer en kernetemperatur på 49-50 grader. Skær ca. 2-3 cm tykke skiver med din bedste brødkniv og servér.

Video

Har du prøvet denne opskrift? Tag et billede og tag @jacob_jorgsholm på instagram

Cremet Fettuccine af la Caprese

Endnu en lækker pastaret på 15 minutter! Forestil dig en caprese salat møder en bechamelsauce og toppes med bresaola, asparges, parmesan og frisk mozzarella!

Cremet Fettuccine af la Caprese

0 from 0 votes
Recipe by Jacob Jørgsholm Course: Cremet Fettuccine af la Caprese, pastaCuisine: Italien
Personer

2

Personer
Tilberedning

15

minutes
Samlet tid

15

minutes

Jeg må ærligt erkende, at jeg aldrig har lavet denne pasta ret før. Jeg stod nede i supermarkedet og skulle købe ind til to pastaretter, og blev inspireret til at freestyle lidt og lave denne opskrift. Jeg synes selv retten endte med at blive kanon!

Ingredienser

  • 300 g fettuccine

  • 50 g smør

  • 1 stk skalotteløg

  • 1 fed hvidløg

  • 1 bdt grønne asparges

  • 4 spsk hvedemel

  • 4 spsk sødmælk

  • 0.5 stk citron

  • 50 g sukkerærter (valgfrit)

  • 10 g cherrytomater

  • 100 g bresola

  • 50 g friskrevet parmesanost

  • 1 pakke friske mini mozzarellakigler (til anretning)

  • 1 bdt frisk basilikum

Vejledning

  • Sæt en gryde over med letsaltet vand samt en stor pande med 50 g smør.
  • Snit skalotteløg og hvidløg fint. Steg af i smør på medium varme.
  • Snit asparges groft og tilsæt. Krydr med salt og friskkværnet peber.
  • Tilsæt 2-3 spsk hvedemel (alt efter hvor tyk du vil have saucen). Steg af et par minutter under piskning.
  • Tilsæt lidt mælk ad gangen mens der piskes. Saucen må endelig ikke koge, så hold komfuret på lav-medium varme.
  • Tilsæt saften fra ½ citron.
  • Snit sukkerærter og cherrytomater groft og tilsæt til saucen.
  • Snit halvdelen af bresaolaen groft(gem resten til anretning) og tilsæt.
  • Du kan nu koge pastaen i ca. 3-4 minutter.
  • Tag saucen af varmen og tilsæt parmesan.
  • Tilsæt nu pastaen og vend retten sammen.
  • Anret med mozzarella kugler, bresaola og frisk basilikum.

Video

Har du prøvet denne opskrift? Tag et billede og tag @jacob_jorgsholm på instagram

Verdens bedste flæskesteg

Glem alt om den tørre og kedelige flæskesteg. Jeg bruger altid svinebryst, som giver et langt mere saftigt, sprødt og mørt resultat! Følger du denne opskrift, garanterer jeg knas sprøde svær og fantastisk saftigt kød. Retten er en af mine absolutte bestsellers inde på Feed Bistro, hvor vi det seneste år i snit har tilberedt og serveret mere end 40 kg. svinebryst om ugen.  

Verdens bedste flæskesteg

5 from 1 vote
Recipe by Jacob Jørgsholm Course: FlæskestegCuisine: Julemad
Personer

6

Personer
Tilberedning

4

hours 
Samlet tid

4

hours 

Retten kan sagtens laves dagen før. Inde på restauranten tilbereder vi typisk svinebrystet dagen før og ligger det under pres i køleskabet natten over. Så kan vi portionere det i perfekte jævne firkanter.

Ingredienser

  • 4.5 kg svinebryst (eller færdigrullet borchetta)

  • 4 hele hvidløg

  • 3 syrlige æbler

  • 1 stk selleri

  • 1 l hvidvin

  • 3 stilke rosmarin

  • SAUCE
  • 2 fed hvidløg

  • 1 stk æble

  • 3 spsk honing

Vejledning

  • SVINEBRYST
  • Pil og halver skalotteløg. Fordel dem i et stort ildfast fad.
  • Halver hvidløg, skær æblerne i kvarte, skræl selleri og skær i grove tern. Fordel i det ildfaste fad.
  • Snit rosmarinen groft og tilføj til fadet. Hæld derefter hvidvinen udover alle grøntsagerne i fadet og giv det godt med peber.
  • Tag nu svinebrystet og massér det jævnt ud på et skærebræt. Det er vigtigt at sværen ikke folder.
  • Snit nu sværen på begge leder med ½-1 cm mellemrum. Det er vigtigt du skærer ned igennem hele sværen – men ikke skærer igennem selve kødet. (brug f.eks. en hobbykniv som jeg bruger i videoen)
  • Igen masseres sværen jævnt og flot ud. Derefter gnides sværen med massere af salt i alle riller og fordybninger.
  • Læg nu svinebrystet på det ildfaste fad. Her er det enormt vigtigt at svinebrystet er jævnt fordelt ud over grøntsagerne, så midten er et par centimeter over siderne og fedtet kan løbe fra. Der må ikke være nogle fordybninger (byg evt. grøntsagerne i fadet op for at udligne fordybninger i svinebrystet)
  • Sæt nu svinebrystet i ovnen i ca. 30-40 minutter på 210 grader varmluft indtil gylden og sprød. Rotér fadet halvvejs.
  • Når sværen er sprød skrues ovnen ned til 130 grader i ca. 2 timer.
  • SAUCE
  • Tag fadet ud og flyt nænsomt det sprøde svinebryst over på et skærebræt. Hæld alt den resterende saft fra fadet igennem en si over i en gryde.
  • Tag en øse og tag det værste fedtlag fra (nemmere hvis det er lavet dagen før).
  • Kog saucen op og riv 2 fed hvidløg og 1 æble i. Tilsæt derefter honning.
  • Kog saucen i 45-60 minutter indtil lækker og cremet!

Video

Har du prøvet denne opskrift? Tag et billede og tag @jacob_jorgsholm på instagram

Andebryst med rødkålslaw

Andebrystet er et fantastisk stykke protein! Det er relativt billigt, kan købes på frost, er nemt at tilberede – og har en exceptionel smag. I denne video laver jeg andebrystet med en let og lækker rødkålsslaw.

Andebryst med rødkålslaw

5 from 1 vote
Recipe by Jacob Jørgsholm Course: Andebryst med rødkålslawCuisine: Hovedret
Personer

2

Personer
Forberedelse

10

minutes
Tilberedning

30

minutes
Samlet tid

40

minutes

Rødkålsslawen kan sagtens stå alene på julebordet og behøver ikke nødvendigvis at spises til and. Man kan selv eksperimentere med forskellige råvarer i salaten og den går godt til næsten alt. Med et par småjusteringer kan den f.eks. nemt gå hen at blive en let sommersalat til grillbordet.

Ingredienser

  • 2 stk andebryster

  • 0.5 stk rødkålshoved

  • 0.5 stk skalotteløg

  • 1 stk forårsløg

  • 1 stilk rosmarin

  • 3 stilke bredbladet persille

  • 2 stk æbler

  • 1 dl solsikkekerner

  • 1 kasse ribs

  • 0.5 stk citron

  • 1 dl rosiner

  • 1 spsk grov dijonsennep

  • 1 spsk fin dijon sennep

  • 2 spsk mayonnaise

Vejledning

  • ANDEBRYST
  • Puds andebryster (se teknik video om hvordan man pudser et andebryst her på siden)
  • Salt fedtsiden af andebrysterne. Put en lille smule smør på panden og skru op på medium varme. Steg nu andebrysterne i 5-6 minutter på medium varme og skru derefter op på høj varme. Når fedtsiden af andebrysterne har fået en gylden farve vendes de og steges 1-2 minutter mens de “spoones” med en ske.
  • Tag andebrysterne af panden og put dem i et ildfast fad. GEM panden og fedtstoffet til senere.
  • Steg nu andebrystet i ovnen i ca. 5 minutter på 200 grader varmluft og lad det derefter hvile min. 5 minutter inden du serverer.
  • RØDKÅLSLAW
  • Snit rødkål, skalotteløg, forårsløg, rosmarin, æbler og persille fint.
  • Steg solsikkekernerne af på panden med fedtstoffet fra andebrysterne. Giv dem lidt salt og peber.
  • Når solsikkekernerne er gyldne og sprøde tilføjes rosmarin, skalotteløg og forårsløg. Steg i 3-4 minutter på medium-høj varme. Tilføj nu den snittede rødkål og steg i yderligere 3-4 minutter.
  • Tilføj æbler, persille og juicen fra en halv citron. Sluk for komfuret.
  • Tilføj nu dijon sennep og mayonnaise. Rør sammen og smag til med salt og peber.
  • Se anretningsforslag i videoen ovenfor!

Video

Har du prøvet denne opskrift? Tag et billede og tag @jacob_jorgsholm på instagram

Urtepaneret oksemørbrad

Imponer gæsterne ved nytårsbordet med en lækker, smagfuld og farverig hovedret. På denne måde kan du nemt elevatere en normal helstegt oksemørbrad til en unik urtepaneret oksemørbrad. Oksemørbraden er typisk den dyreste udskæring, da den også er den møreste udskæring på koen. Der er dog stort set intet fedt på – og derfor heller ikke så meget smag. 

Urtepaneret oksemørbrad

0 from 0 votes
Recipe by Jacob Jørgsholm Course: Urtepaneret oksemørbradCuisine: kød
Personer

8

Personer
Forberedelse

15

minutes
Tilberedning

45

minutes
Samlet tid

1

hour 

Med alle de kraftige smage du finder i urtepaneringen fra blandt andet dijon, parmesan, hvidløg og persille, komplementerer det den dyre udskæring helt perfekt!

Ingredienser

  • 1 stk oksemørbrad (ca. 1,8 – 2,2 kg)

  • 50 g smør til stegning

  • 2 kviste rosmarin (valgfrit)

  • 3 fed  hvidløg (valgfrit)

  • 1 bdt frisk persille (skal være knas tørt og ikke vådt!)

  • 1 fedt hvidløg (stort)

  • 35 g friskrevet parmesanost

  • 1 kvist rosmarin

  • 300 g pankorasp

  • 4 spsk dijonsennep

  • 1 spsk mørk sirup (brug evt. brun farin)

Vejledning

  • OKSEMØRBRAD
  • Puds og portioner oksemørbraden i tre jævne stykker (se video her på siden, om hvordan du pudser en oksemørbrad perfekt)
  • Krydr med massere af salt og peber.
  • Steg kødet af på hård varme i olie. Når kødet har fået en flot og gylden stegeoverflade tilsættes smør, rosmarin og hvidløg. Herefter “spoones” kødet i 4-5 minutter.
  • Læg kødet på en bageplade og stik stegetermometeret ind i midten af kødstykket. Steg i ovnen på 190 grader varmluft indtil kødet rammer en temperatur på 36 grader (for medium-rare). Herefter tages det ud, paneres og færdigsteges i ovnen. Imens kødet steger laver vi urtepaneringen.
  • URTEPANERING
  • Put persille, salt og peber, hvidløg, revet parmesan ost og rosmarin i blender/Thermomix. Blend indtil fast masse.
  • Lad blenderen køre på medium styrke imens raspen stille og roligt tilføjes.
  • Lad blenderen køre på medium styrke imens raspen stille og roligt tilføjes.
  • Steg nu kødet i 5-6 minutter i ovnen på 190 grader varmluft indtil kernetemperaturen rammer 46 grader (for medium-rare). Lad det hvile indtil 50-52 grader og server!

Video

Har du prøvet denne opskrift? Tag et billede og tag @jacob_jorgsholm på instagram

Tunfrikadeller

Tunfrikadeller med en helt fabelagtig creme fraiche dressing. Denne ret er perfekt til dig der er på SU budget, men gerne vil kunne spise et lækkert måltid du selv har lavet. Alle ingredienser nedenfor har kostet mindre end 100 kr. tilsammen. Retten er sund og fuld af proteiner. 

Tunfrikadeller

5 from 2 votes
Recipe by Jacob Jørgsholm Course: TunfrikadellerCuisine: Fisk
Antal

6

stk
Tilberedning

30

minutes
Samlet tid

30

minutes

Den her ret er en af de allerførste retter jeg lærte at lave tilbage i 3-4. klasse i hjemkundskab. Lige siden har jeg lavet tunfrikadeller en masse gange og bygget videre på den meget simple opskrift jeg lærte tilbage i folkeskolen. Det er en meget tung ret – og den er enormt smagfuld. Så jeg ville ikke servere det store tilbehør til frikadellerne. Frikadeller, dressing og kapers, og så en let side-salat, er mere end nok!

Ingredienser

  • 2 dåser tun

  • 2 fed hvidløg

  • 1 stk forårsløg

  • 0.5 bdt persille

  • 0.5 bdt purløg

  • 0.5 stk citron

  • 0.5 stk skalotteløg

  • 0.5 stk chili

  • 6 spsk havregryn

  • 3 stk æg

  • 1 spsk stødt koriander

  • 1 spsk spidskommen

  • salt

  • peber

  • 0.5 dl kapers

  • DRESSING
  • 1 spsk stødt koriander

  • 1 spsk spidskommen

  • 1 fed hvidløg

  • 0.5 bdt purløg

  • 0.5 bdt persille

  • 0.5 stk citron

  • 2 dl creme fraiche

  • salt

Vejledning

  • FRIKADELLER
  • Åben tun dåserne, smid tunen i en si og lad den dræne for væde.
  • Snit skalotteløg, forårsløg, purløg, persille og chili fint. Riv/pres hvidløg. Mix alle ingredienserne sammen i en skål. Riv alt skallen fra citronen og pres derefter saften fra en halv citron ud over. Gem den anden halvdel til dressingen.
  • Nu mixes havregryn, æg, stødt spidskommen, stødt koriander og lidt salt og peber sammen med blandingen i skålen. Til sidst tilføjes to dåser drænet tun.
  • Massér hele frikadelle massen godt sammen. Form nogle jævne og faste frikadeller med hænderne og læg over på et stykke bagepapir.
  • Varm en stor pande med massere af neutral olie. Når panden er varm steges frikadellerne ca. 5-7 min på hver side (se hvordan det perfekte resultat opnås i videoen ovenfor)
  • Når frikadellerne er færdigstegt lægges de til side. Behold panden på høj varme og svits kapers af i 2-3 minutter. Derefter lægges de på en serviet og drysses med salt og til sidst anrettes de på frikadellerne.
  • DRESSING
  • Mix stødt spidskommen, stødt koriander, 1 fed hvidløg, 1 spsk kapers juice samt resten af persille og purløg  i en morter. Mix indtil krydderurterne er puréret.
  • Tilføj saften fra en halv citron og rør godt rundt. Tilføj derefter creme fraiche og smag til med salt og peber.

Video

Har du prøvet denne opskrift? Tag et billede og tag @jacob_jorgsholm på instagram

Bolognese Lasagne

En af de bedste opskrifter på en klassisk bolognese lasagne med hjemmelavet mornaysauce. Denne opskrift er inspireret af min mors fantastiske lasagne, som jeg er vokset op med hele barndommen. Jeg har forsøgt at løfte opskriften til et endnu bedre resultat.

Bolognese Lasagne

4 from 6 votes
Recipe by Jacob Jørgsholm Course: Bolognese LasagneCuisine: Italiensk
Antal

2

Lasagne
Tilberedning

1

hour 

10

minutes
Samlet tid

1

hour 

10

minutes

Hvis du vil give opskriften dit eget touch, så kan du f.eks. tilføje parmesan ost i mornay saucen eller skifte nogle af grøntsagerne ud i bolognese saucen. Retten kan snildt laves i store portioner og stilles på køl(3-4 dage) eller fryses. Alle krydderurterne kan bruges friske eller tørret.

Ingredienser

  • 800 g hakket oksekød (10-12%)

  • 10 fed hvidløg

  • 2 store skalotteløg (brug evt. almindelige løg)

  • 4 stk forårsløg

  • 0.5 stk selleri hoved

  • 4 stk gulerødder

  • 1 stk aubergine

  • 2 spsk timian

  • 2 spsk oregano

  • 2 spsk rosmarin

  • 2 dåser tomatpuré (små dåser)

  • 2 dl rødvin

  • 1 l hakkede tomater

  • 100 g smør

  • 6 spsk hvedemel

  • 0.5 g sødmælk

  • 2 dl piskefløde

  • 500 g revet mozzarella ost

  • 1 stk muskatnød

  • 1 pakke lasagneplader

Vejledning

  • BOLOGNESE SAUCE
  • Brun kødet af i en varm bred gryde med olivenolie.
  • Riv/pres 5 fed hvidløg og steg af med kødet.
  • Snit løg og forårsløg fint og tilsæt.
  • Snit selleri i små tern og tilsæt.
  • Riv gulerødder og aubergine på et groft rivejern og tilsæt.
  • Tilsæt godt med salt og peber. Herefter tilsættes tørret/friske krydderurter.
  • Tilsæt tomat puré og steg af i ca. 3-4 minutter.
  • Tilsæt rødvin og lad det koge ned i ca. 8-10 minutter.
  • Tilsæt hakkede tomater og lad saucen simre i 20-25 minutter.
  • MORNAYSAUCE
  • Smelt smør i en gryde sammen med 5 fed revet/presset hvidløg.
  • Tilsæt mel og pisk indtil fast og cremet masse.
  • Tilsæt lidt efter lidt mælk og fløde mens der piskes.
  • Smag til med salt, peber og revet muskatnød.
  • Sluk for komfuret og tilsæt 250 g. revet mozzarella. Pisk til osten er opløst.
  • SAMLING
  • Smør to ildfaste fade. Byg lasagnen i 4 lag med lasagneplader, bolognese sauce og mornay sauce. Slut af med mornaysauce og fordel de sidste 250 g mozzarella udover.
  • Bag i ovnen på 180 grader varmluft i 30 minutter overdækket med sølvpapir (se videoen ovenfor, for et super husmodertrick!). Tag sølvpapiret af og bag i yderligere 15 minutter på 200 grader varmluft.

Video

Har du prøvet denne opskrift? Tag et billede og tag @jacob_jorgsholm på instagram

Steak sandwich

Den ultimative hangover steak sandwich. Jeg elsker at lave mad når jeg en sjælden gang imellem har tømmermænd. Tag et stort glas vand og to panodiler, og start din dag med denne sandwich – så lover jeg dig du er på toppen igen efter første bid!

Steak sandwich

5 from 1 vote
Recipe by Jacob Jørgsholm Course: Steak SandwichCuisine: Sandwich
Personer

2

Personer
Tilberedning

40

minutes
Samlet tid

40

minutes

I denne opskrift bruger jeg min signatur chili aioli – både til sandwichen og som dybbelse til mozzarellakuglerne. Opskriften kan findes her på siden. Jeg bruger også en tidligere opskrift på urtepanering til mozzarellakuglerne. Denne opskrift kan også findes under “urtepaneret oksemørbrad” her på siden.

Ingredienser

  • 300 g ribeye

  • 3 store champignoner

  • 2 kviste frisk timian

  • 50 g broccolini (eller broccoli)

  • 3 fed hvidløg

  • 50 g smør

  • 1 stk ciabattabrød (andet brød kan også bruges)

  • 75 g fast ost (jeg bruger Arlas Gammel Knas)

  • 100 g bøffel mozzarella

  • 5 stk cherrytomater

  • 100 g chili mayo

  • 3 blade romaine salat (brug evt iceberg salat)

  • Urtepanering
  • 1 bdt  frisk persille (skal være knastørt og ikke vådt!)

  • 1 fed hvidløg

  • 40 g friskrevet parmesanost

  • 1 kvist rosmarin

  • 300 g pankorasp

  • 20 mini mozzarellakugler

  • 3 stk æg

  • 1 dl mælk

  • 0.5 l olie til fritering (neutral olie, f.eks solsikkeolie)

Vejledning

  • STEAK SANDWICH
  • Krydr bøffen godt med salt og peber. Derefter steges den af på en varm pande med olie. Gå efter en flot stegeskorpe og sigt efter at stege bøffen rare.
  • Snit champignonerne groft og steg dem af på samme pande som bøffen. Snit halvdelen af timian samt et fed hvidløg og steg af med svampene.
  • Behold panden på høj varme. Når svampene har en pæn farve tilføjes broccolini, som skal have ca. 60 sekunder på hver side.
  • Tag nu grønt fra panden så kun bøffen er tilbage. Tilføj smør, de sidste to fed hvidløg og resten af timianen. Spoon bøffen. Tag bøffen af og lad den hvile i min. 7 minutter.
  • Del brødet i to og steg af på panden til det er sprødt.
  • Smuldr den faste ost ud over bundstykket af brødet og skiver af mozzarellaen på topstykket.
  • Herefter bygges sandwichen fra bundstykket. Start med svampe og broccolini og derefter skæres bøffen i ½ cm tykke skiver og fordeles udover.
  • Bag i ovnen på 200 grader varmluft i cirka 5-6 minutter.
  • Nu samles sandwichen færdigt. Skær tomaterne i skiver og fordel ud over kødet. Herefter fordeles chili aioli ud over og der færdiggøres med et par blade salat.
  • MOZZARELLA KUGLER
  • Put persille, salt og peber, hvidløg, revet parmesan ost og rosmarin i blender/Thermomix. Blend indtil fast masse.
  • Lad blenderen køre på medium styrke imens raspen stille og roligt tilføjes.
  • Varm den halve liter olie i en gryde til ca. 175 grader.
  • Pisk æg og mælk sammen.
  • Herefter vendes mozzarella kuglerne i mel og dobbelt paneres. Dvs. først vendes de i lidt hvedemel og så i æggemassen, derefter panering, tilbage i æggemassen og endnu en gang i paneringen.
  • Friter i ca. 60-80 sekunder. Server med chili aioli.

Video

Har du prøvet denne opskrift? Tag et billede og tag @jacob_jorgsholm på instagram

Thai Steak Salat

Jeg elsker det aromatiske thailandske køkken som altid indeholder surt, sødt og stærkt. Denne smagsbombe af en thai steak salad er en fantastisk dele-ret til familiebordet. Hvis der er nogle af nedenstående ingredienser du ikke bryder dig om eller ikke kan anskaffe, er der rig mulighed for at “freestyle” og give dit eget touch til salaten. 

Thai Steak Salat

4 from 2 votes
Recipe by Jacob Jørgsholm Course: Thai Steak SalatCuisine: Asiatisk
Personer

4

Personer
Tilberedning

45

minutes
Samlet tid

45

minutes

Hvis ikke du har en morter kan du bruge en blender til dressingen, men sørg for ikke at blende på høj styrke. Du kan snildt skifte ribeye ud med en anden udskæring som f.eks. flankesteak eller oksemørbrad.

Ingredienser

  • Olivenolie (til stegning)

  • 500 g okse ribeye

  • 2 stk citrongræs

  • 1 fed hvidløg

  • 50 g smør

  • 3.5 spsk sesamolie

  • 100 g cashewnødder

  • 2 spsk rørsukker (brug evt. normal sukker)

  • 25 g frisk ingefær

  • 2 fed hvidløg

  • 1 stk rød chili

  • 1 stk lime

  • 1 bdt thai basilikum (brug evt. normal basilikum)

  • 2 spsk oyster sauce

  • 1 spsk soya sauce

  • 50 g bønnespirer

  • 0.25 g rødkålshoved

  • 1 stk agurk

  • 2 stk forårsløg

  • 0.5 stk rødløg

  • 1 bdt frisk koriander

Vejledning

  • BØFFER
  • Varm pande med olivenolie på fuld styrke. Krydr bøfferne med salt og peber og steg på panden i ca. 3-4 minutter på hver side.
  • Når du er halvvejs med stegningen af bøffen, snittes citrongræs groft og hvidløg halveres. Det tilføjes på panden med bøfferne sammen med smør.
  • Tag bøfferne af panden og lad dem hvile. Rengør den varme pande med en serviet og behold den på komfuret.
  • CASHEWNØDDER
  • Varm 2 spsk sesamolie på panden. Rist derefter cashewnødderne på medium varme i ca. 6-7 minutter til de er gyldne og sprøde. Krydr med salt.
  • DRESSING
  • Put følgende ingredienser i din morter: rørsukker, fint snittet ingefær, 2 fed hvidløg, ½ chili (gem den anden halvdel til senere), saften fra 1 lime, ¾ af basilikum bundtet, oyster sauce, soya sauce, 1,5 spsk sesamolie. Mos alle ingredienser med din morter indtil sukker er helt opløst.
  • SALAT
  • Tag en stor skål til at mixe salaten. Put bønnespirer og fintsnittet rødkål i skålen. Halvér agurken, fjern kernerne og snit i ½ cm skiver. Snit rødløg og den grønne del af forårsløgene(gem den hvide del til senere). Snit koriander groft. Mix alt i skålen med dressingen.
  • Anret salaten på et fad. Skær tynde skiver af bøfferne og fordel udover. Skær cashewnødder groft, snit den hvide del af forårsløg og den resterende halve chili fint, og fordel ud over salaten. Færdiggør med et par blade basilikum.

Video

Har du prøvet denne opskrift? Tag et billede og tag @jacob_jorgsholm på instagram

Shepherds Pie

Her er min opskrift på en rigtig britisk bodega klassiker. Shepherd’s Pie. En bund af lækker lammekødsauce toppet med en hård kartoffelmos lavet på to slags ost.. Den ligger lige til højrebenet! Opskriften tager maks 45 minutter at lave, og kan snildt holde sig på køl 3-4 dage.

Shepherds Pie

0 from 0 votes
Recipe by Jacob Jørgsholm Course: Shepherds PieCuisine: Britisk, Engelsk
Personer

4

Personer
Tilberedning

45

minutes
Samlet tid

45

minutes

En klassisk Shepherd’s Pie er naturligvis lavet på lammekød. Hvis ikke du har mulighed for at købe lammekød, eller ikke kan lide det, kan du bruge hakket oksekød. Det kan også blive rigtig lækkert.

Ingredienser

  • 1 kg hakket lammekød

  • 5 stk store bagekartofler

  • 4 stk gulerødder

  • 1 stort løg

  • 4 fed hvidløg

  • 1.5 spsk paprika

  • 1 dåse tomatpuré

  • 2 dl rødvin

  • 1 bdt persille

  • 1 bdt frisk timian

  • 2 dl oksefond

  • 1 dl fine ærter

  • 75 g gouda ost

  • 75 g parmesanost

  • 100 g smør

  • 3 stk æggeblommer

Vejledning

  • Svits lammekød af på hård varme i en bred gryde med olivenolie.
  • Sæt vand over til at koge kartofler. Skræl kartoflerne og kog indtil bløde.
  • Riv hvidløg, løg og gulerødder. Tilføj til gryden med kød. Tilsæt også paprika, salt og peber
  • Tilsæt tomatpuré. Steg i ca. 5 minutter. Tilsæt derefter rødvin og lad det koge ned til næsten alt væsken er fordampet.
  • Tilsæt vand/fond. Kog ned igen.
  • Tilsæt ærter, persille og timian. Smag til med salt og peber. Sluk for komfuret.
  • Tag kartoflerne op fra gryden. Lad dem dampe af i 5 minutter.
  • Riv parmesan og gouda ost.
  • Pres kartoflerne og mix med de to slags revet ost, smør, salt og peber. Pisk sammen med 3 æggeblommer, til lækker og stiv konsistens. Fyld den på en sprøjtepose.
  • Anret din Shepherds Pie med lammekød saucen i bunden og kartoffelmos på toppen.
  • Bag i ovnen i 15 minutter på 200 grader varmluft.

Video

Har du prøvet denne opskrift? Tag et billede og tag @jacob_jorgsholm på instagram